Atomfysik

Atomets opbygning

Atomet er det mindste af alle grundstoffer, og kan ikke deles. Deres diameter er omkring 0,0000000004 m, Atomer har en meget lille kerne, så lille at den endda 1000 gange mindre end selve atomet. Et atom er bare en atom kerne omringet af en sky af elektroner. Elektronerne er negativt ladet, men selve atomet er positivt. Den danske fysiker, Niels Bohr, opdagede i 1913 at atomerne er skyld i, at der opstår lys. I atomkernen findes der to slags partikler, neutroner og protoner. Neutroner har ingen ladning, men protonen er positivt ladet. Antallet af protoner  i atomkernen er det samme tal som står over stoffet i det periodiske system. Fx. der er én proton i hydrogenkernen, siden dens tal er 1. Hvis et grundstof har det samme antal protoner, men et forskelligt antal neutroner, kaldes disse isotoper af grundstoffet. Det er forskellige udgaver af samme grundstof, som også har forskellige masser. I reaktioner er det ligemeget, hvilken isotop af grundstoffet der er tilstede. 
_____________________________________________________________________________

Måling af stråler 
Vi satte et geiger Müller rør til et Geiger måler, og så målte vi hvor meget baggrundsstråling der var i et minut, ved at pege den forskellige steder i rummet. Så fandt vi gennemsnittet af de resultater, så vi kommer frem til hvor meget stråling der gennemsnitteligt er i et minut i rummet. 
Gennemsnittet: 18,5 stråler i minuttet 

1 - 26 stråler
2 - 19 stråler
3 - 22 stråler
4 - 20 stråler
5 - 13 stråler
6 - 20 stråler
7 - 14 stråler
8 - 20 stråler
9 - 15 stråler
10 - 16 stråler

Efter dette konklurere vi, at der ikke er specielt meget baggrundsstråling i vores klasselokale, som der fx. er på Bornholm eller i Japan.
____________________________________________________________________________

Gennemtrængningsevne af alfa, beta og gamma stråling:
- Først målte vi baggrundsstålingen i fysiklokalet. (72 stråler)Derefter satte vi et geiger müller rør og en geiger tæller sammen, og tilsatte et rør med alfa stråling. Vi målte så, i et minut, hvor meget stråling den udsendte. Vi ladede så op med forskellige metaller og materialer mellem strålingen og tælleren, for at se hvilke stoffer kunne bremse strålingen.

Alfa stråling
Baggrunsstråling: 72 stråler
Uden noget materiale: 113 - 72 = 41
Aluminium plade: 92 - 72 = 20
Bly plade: 65 - 72 = Bly bremsede hele strålingen, og tælleren optog kun baggrundsstråling
Papir: 90 - 72 = 18
Aluminium og bly: 78 - 72 = 6

Beta stråling:
Baggrundsstråling: 23, 18, 15, 30, 14 = 20
Uden noget materiale: 1302 - 20 = 1282
Aluminium plade: 57 - 20 = 37
Bly plade: 20 - 20 = 0
Papir: 1199 - 20 = 1179
Aluminium og bly: 16- 20 = -4

Gamma:
Baggrunsstråling = 20
Uden noget materiale: 410 - 20 = 390
Aluminium plade: 292 - 20 = 272
Bly plade: 409 - 20 = 389
Papir: 191 - 20 = 171
Aluminium og bly: 188 - 20 = 168











Teori: Materialer mellem strålerne og måleren bremser strålingen, fordi at strålerne ikke er stærke nok til at komme igennem fx. metaller. Formålet ved forsøget er, at se hvilke materialer kan bremse strålerne og hvor mange lag af et hvis stof der skal bruges for at stoppe det.

_____________________________________________________________________________

Halveringstid 
Vi havde 100 seks-sidede terninger. Skiftevis slog vi dem alle sammen, og fjernede 6'erene. Vi slog så de efterladte terninger, som ikke landede på 6 forrige gang. Hvis vi fx havde alle 100 terninger og slog 11 seksere - så slog vi med de 89 terninger anden gang, ikke alle 100 igen.
Vi satte resultaterne ind i et graf, som viste en kurve der bevægede sig nedad - altså nu færre terninger at slå med, nu længere tager det at slå en sekser. Dette graf kan påtages på alle stoffer, selvom resultatet altid er tilfældigt. Fx, når man måler stråling, fanger måleren en masse stråler lige i starten, men efter der er gået ca. et halvt minut, opfanger den strålerne langsommere. Dette ville også ligne den samme kurve på et graf.

Slag 1:12 Slag 2:27 Slag 3:42 Slag 4:53 Slag 5:61 Slag 6:69 Slag 7:78 Slag 8:81 Slag 9:84 Slag 10:89 Slag 11:90 Slag 12:91 Slag 13:92 Slag 14:93 Slag 15:94 Slag 16:94 Slag 17:96 Slag 18:96 Slag 19:99 Slag 20:99 Slag 21:99 Slag 22:99 Slag 23:99 Slag 24:99 Slag 25:100

_____________________________________________________________________________
The atomic states of America

I filmen beskrives hvordan et atomkraftværk kan påvirke dit liv, når du bor tæt på et. I byen Shirley på Lond Island er der sket et tilfælde af, at ca 7-8 huse på række på en vej har haft et eller flere tilfælde af kraft inde for husets vægge. Dette skyldes at atomkraftværket lige ved siden af har lækket tritium ud i byens vandsystem, og det er derfor kommet ud af hele byens vandhaner. Når menneskerne så drikker vandet, får de et alt for stort indtag af tritium, som er radioaktivt. Stoffet sætter sig så ved dine organer, og begynder at få dine celler til at skille sig ad - altså en celle delles i to, som så delles i to osv. Dette skaber mutationer inde i kroppen, og fremkalder kræft. Firmaerne som står for, at disse kræftværker fungerer som de skal, ligger skjul på, hvis der er problemer med lækage og nedsmeltninger. Beboerne i byen bliver mere og mere bevidste om det, og begynder at gøre oprør mod atomkraftværket. Forældre bliver bekymret for deres børn, men under alt dette nægter firmaerne at tage ansvar for lækagerne og står stadig fast ved, at alt er under kontrol, selv om det ikke er.
Det er et kæmpe problem at drikkevandet i en by er inficeret, siden det er den eneste mulige måde for beborerne at få noget at drikke. Nu mere af det man drikker, nu større chance er der for at få kræft, og det er selvfølgelig et problem.